For et par år siden skrev jeg en kærlighedserklæring til alle de hverdagsiværksættere, der ka’ selv. Alle dem, der ikke har milliarder på bundlinjen, exit-strategier og hundredevis af ansatte.
Men dem, der ‘bare’ ka’ selv.
Det syntes – og synes – jeg er dybt imponerende, og derfor opfandt jeg Ka’selle-prisen til dem.
Og selvom det bare var et dårligt photoshoppet billede af et æsel der pustede i et truthorn, blev de faktisk rigtig glade for den.
Men nu er det ikke længere bare et billede på en computerskærm.
Det er den vildeste ære og glæde at kunne fortælle, at det nu er et vaskeægte awardshow ude i virkeligheden, og du er inviteret.
Vi skal fejre dig, der kæmper, knokler og kradser kroner ind.
Dig, der både er PR, HR, CEO, kørende sælger og den, der starter kaffemaskinen.
Dig, der bygger et korthus på et jordskælv, og troligt samler hvert væltet kort op igen og igen og igen.
Dig, der skal holde nem-id’et, huske koden til dinero og gemme alle kvitteringer.
Dig der synes, at vækst er fedt, men arbejdsglæde er federe.
Nu er det os der skal til fest, og det skal vi d. 21. naugust fra 19 til 22, et hemmeligt sted i København.
Det bliver en fest!
Du kommer til at møde LinkedIn-royalty, blive løftet ti meter op i luften af alle vores inspirerende talere, blive fejret af alle dine nye yndlings kollegaer og du kommer til at gå hjem med visheden om, at det hele nok skal gå, så længe vi har hinanden.
Vi deler en række Ka’selle priser ud i fire forskellige kategorier til hverdagsiværksættere og soloselvstændige, der kan selv.
Ikke nødvendigvis dem, der tjener flest penge. De har deres egne fester.
Men dem, der bygger en virksomhed, de både kan leve af og leve i.
Du kan hjælpe os med at indstille de helt rigtige Ka’seller når vi kommer lidt tættere på.
Lige nu skal du kun en ting: sikre dig en billet til festen.
Showet er ikke en business. Det kommer til at løbe rundt, hvis vi er heldige. Er vi ikke, så dækker jeg personligt regningen. Det er ren kærlighed til iværksætteriet, og vores mega generøse sponsorer, der er benzinen under den her fest.
Derfor bliver det pissebilligt at komme med.
En billet koster 300 kroner + moms. Sidste år blev alle billetterne revet væk på få timer, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at salen igen i år bliver fyldt.
Især hvis du støtter op om festen ved at dele eventet med alle kaseller i dit netværk.
Billetsalget åbner snart, og hvis du vil sikre dig en billet, skal du skrive dig på Kaselle-listen.
Så er du den allerførste, der får besked så snart vi trykker på knappen.
Jeg håber, at du synes det er en sjov idé, og at du har lyst til at bakke op om projektet – enten med et lille like, en kommentar, en lækker dims til en goodiebag eller ved at møde op og blive fejret af os alle!
Vi ses.
Trine Ravnkilde